MODIGE STRØG
OPGAVE #1 LAV EN BAGGRUND MED SKRÆMMENDE FARVER
Du skal nu male med nogle farver du IKKE KAN LIDE….hvordan lyder det lige? Se med her!⬇️

Opgaven:
Find dine skræmmende farver. Altså farver, som du har lidt modstand på at male med. Nogle, hvor du virkelig tænker “for pokker, de er sgu underlige eller slet ikke mig”. Find et lærred eller to og mal hele baggrunden med de skræmmende farver.
TIP: lav evt. et prøve-papir, hvor du lige prøver at blande farverne og se, om det er dem du vil bruge.
Materialer du har brug for:
* 1-2 lærreder (nye eller lærreder, hvor du allerede har malet lidt på, et såkaldt genbrugs-maleri)
* Akrylmaling & pensler
Del din proces eller/og dine baggrund inde i facebook-gruppen KREASTORM.
Husk der er live i aften kl.17.30! Her fortæller jeg mere om at være modig og om skræmmende og anderledes farver.