

26.Oktober - PLADS 23 VALBY
Digitale projekter & kaffe i kubismen
Kan man tegne i luften med lys og en særlig app? Og hvordan drikker du kaffe i kubismen? Kan et podcast-cover designes i billedkunst og måske kombineres med lyd?
På dette kursus vil du få inspiration til tre spændende forløb til billedkunst valgfag.
Henvender sig til:
Lærere med interesse for billedkunst som valgfag
Målet med kurset:
Målet er at få inspiration til 3 nye forløb i valgfaget billedkunst.
Indhold:
Dette kursus er et hands-on-forløb.
Vi dykker sammen ned i valgfaget og du introduceres til tre forløb, som kan bruges direkte i din undervisning. Undervejs på kurset bliver der mulighed for at videndele og sparre med hinanden omkring forløbene, billedsamtaler, udstillinger, anderledes materialer og undervisningen i valgfaget generelt.
Der bliver fokus på idéudvikling og projekterne, som vi tager op. Du får selv ”hands-on” forløbene. Vi kommer omkring: fotografi og lys, grafisk design, samt maleri og tegning.
I løbet af dagen kommer vi også omkring at tænke anderledes og inddrage flere forskellige materialer og udtryksformer, om at udstille med dine elever og om undervisningen i billedkunst valgfaget generelt.
På kurset får du viden om:
- Hvordan de tre forløb er struktureret
- Hvordan forløbene kan bruges i din egen hverdag på skolen
- Flere måder at udvikle idéer under projekterne og i de forskellige forløb, og inspiration til hvordan dine elever kan være med til dette.
- Hvordan digitalt arbejde indgår i to af forløbene, så du selv kan bruge dette og idéer til arbejde med digitale processer i din undervisning.
- Hvordan kunstneriske ismer kan inddrages i et forløb
- Gode eksempler på billedsamtaler & udstillingsmuligheder
Hjælpemidler:
Medbring venligst en computer eller iPad til kurset.
Underviser:
Kicki Vibe - Billedkunstner & underviser
DATO & TID: Torsdag den 26.oktober kl.9-15
STED: Plads 23, Paradisæblevej 23, 2500 København
PRIS: 1400 kr + moms
(inklusiv materialer)
Herunder kan du tilmelde dig med navn, din egen e-mail og skolens e-mail . Jeg sender en E-faktura ud i slutningen af september.
TILMELDINGSFRIST 15.SEP!
Tilmeldingen er bindende.
Tilmeld dig workshoppen på Plads 23 i Valby.
D.26.oktober kl.9-15
Skolen du er tilknyttet vil i slutningen af september modtage en E-faktura.
Underviser du i billedkunst valgfag?
Så har du elever der skal igennem flere forskellige forløb og kompetencer i billedkunstfaget.
Det er mig en glæde at byde dig velkommen på denne workshop under CFU på Absalon i Roskilde:
”Digitale projekter og kaffe i kubismen”.
8.februar 2024 - CFU, Absalon Roskilde
>>>TILMELDING 8.FEBRUAR 2024







Om din underviser Kicki Vibe:
- Har undervist i maleri & tegning i mere end 20 år i eget regi, under AOF, under Billekunstlærerforeningen og for Center for undervisningsmidler.
- Bosat i Nordsjælland - med Superman og 4 sammenbragte børn
- Har udstillet på gallerier og i kunstforeninger i Danmark gennem mange år.
- Har indviet nybygget atelier i juni 2022
- Elsker chokolade, store drømme og regnbuer - og at grine ofte og højt!
